Du bestemmer helt selv om du vil være ryger

Hypnose er et blidt og kærligt værktøj til at slippe rygetrangen.

Er du ryger og gerne vil stoppe????

Et lille regnestykke først:

Ryger du fx 20 cigaretter om dagen – ser det nogenlunde sådan ud:
20 cigaretter a’ 40 Kr. /dag x 7 dage = 280 Kr./uge
NB: om lidt stiger priserne kraftigt.

Investering i et hypnose rygestop hos AB Hypnose & Coaching koster kr. 1700
Så -hvis du virkelig selv vil stoppe kan din investering tjenes ind på 1700 : 280 =
ca. 6 uger.

Det må da vist være en sund, klog og god investering – ikke ☺️
Men det bedste ved din investering er ikke din økonomiske besparelse, men dit forbedret helbred.

Du er chefen i dit liv, så du vælger selv din vej og jeg kan hjælpe dig  – men du skal selv tage beslutningen og gå all in for at gennemføre din beslutning.

Det er bestemt ikke smart at være ryger i dag.

STOP NU,  – få hjælp med hypnose, hvis du trænger til et lille skub og gerne vil være røgfri.

Er cigaretter farlige?
Tobaksrøg indeholder mere end 4.000 kemiske stoffer, hvoraf mange er giftige eller mutagene, 50 af stofferne er kræftfremkaldende. Enkelte stoffer såsom radon og Polonium-210 er radioaktive. I tobaksrøgen forefindes foruden radon og polonium bl.a. en række tvivlsomme stoffer som benzen, blåsyre, formaldehyd, kultilte, nikotin, tjære, DDT og acetone. Mængden af førnævnte stoffer kan variere meget fra det ene cigaretmærke til det andet. Det gælder især for tjære- og nikotinindholdet.
Tobaksforbrug og især cigaretrygning er én af de største årsager til dødsfald i Danmark. Rygning under svangerskabet medfører risiko for uønsket abort og undervægtige nyfødte. Rygning forøger sandsynligheden for hjertestop og en række kræftsygdomme. Den fremskynder også ældningsprocesserne og kan fremkalde for tidlig alderdom.
Rygning øger stofskiftet og kan på den måde nedsætte rygerens vægt en smule. Nikotin er en effektiv sultdæmper, og tidligere rygere udvikler ofte spisevaner med junk food, når de forsøger at mætte tobakshungeren med småspisning. Man ser ofte at folk som stopper med at ryge, forøger deres vægt.
Cigaretrygning er en af de største årsager til lungekræft, som desuden er én af de mest almindelige dødsårsager blandt rygere. Visse andre lungeproblemer, f.eks. lungeemfysem, henføres også til cigaretrygning. Tobaksindustrien prøvede i mange år at benægte, at der er en sammenhæng, og man modsatte sig medicinsk forskning, som forsøgte at bevise den.

Der fremstilles ca. 5.5 billioner cigaretter om året, som købes og ryges af de mere end 1,1 milliarder rygere verden over – men hvad koster cigaretter? Læs mere her på siden og få svar på hvad cigaretten er lavet af og hvad de koster.
Hvad er en cigaret?
En cigaret består af fintskåret tobak rullet i papir, som er imprægneret med salpeter, hvilket gør, at cigaretten kan brænde af sig selv. Herunder finder du en tegning, der illustrerer en cigarets dele.
1) Primær røgstrøm, 2) Filtermateriale (aktivt kul og andet), 3) Lim, 4), Ventilationshuller, som reducerer cigarettens smag, 5) Blæk, 6) Lim, 7) Sekundær røg, 8) Filter, 9) Filterpapir, 10) Tobak og tilsætningsstoffer, 11) Papir, 12) Glød og aske.

Hvad koster cigaretter?
I Danmark koster en pakke cigaretter ca. 40-45 kr., og er således en del dyrere end gennemsnitsprisen på det europæiske marked. De mange lande i Europa med stor diversitet i den økonomiske status, giver en stor forskel mellem den dyreste og billigste pakke cigaretter. I “bunden” ligger mange østeuropæiske lande som Hviderusland, Moldova og Kazakhstan, hvor en pakke cigaretter koster under 10 kr., mens cigaretpakkerne i vesteuropæiske lande som Irland og Norge koster ti gange så meget.

Cigaretter (kilde: internettet)

Du er sikkert ikke i tvivl om, at rygning er dødsens farlig ?

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

Hvad er KOL?

KOL er en kronisk lungesygdom – det vil sige, at når man først har fået den, så har man den for resten af livet. Sygdommen medfører en vedvarende irritationstilstand i lungerne, hvilket fro praktiske formål betyder, at slimhinden hæver op i luftvejene, og man danner slim i lungerne. Herudover får man forsnævring af luftvejene, så det bliver sværere at tømme lungerne for luft. Ofte vil der også være øget hyppighed af lungebetændelser. Tidligere blev KOL kaldt for “rygerlunger”, fordi rygning er den hyppigste årsag til sygdommen; men det ikke kun rygere, der kan få KOL, og idet betegnelsen er negativt ladet bruges den ikke længere.

Ved KOL er luftvejene kronisk irriterede. Det bevirker, at immunsystemet er overaktivt. De små lungeblærer (også kaldet for alveoler, hvor ilten kommer over i blodet, bliver derved i nogle tilfælde ødelagt. Luftvejsirritationen benævnes nogle gange bronkitis, mens ødelæggelse af alveolerne betegnes som emfysem. Selve navnet “obstruktiv lungesygdom” hentyder til, at luftvejene er forsnævrede – eller obstruerede – og det besværliggør transporten af luft ind og ud af lungerne, når man trækker vejret.

KOL udvikles typisk over 20-30 år. Symptomerne opstår således meget langsomt og omfatter hoste, opspyt og åndenød. I begyndelsen, i de tidlige sygdomsstadier, er åndenød kun tilstede ved fysisk anstrengelse, men som sygdommen bliver mere fremskreden, kan åndenøden komme selv i hvile. KOL ledsages ofte af andre sygdomme såsom knogleafkalkning, hjertesygdom og depression. Fordi patienter med KOL ikke bevæger sig så meget, får mange svækkede muskler, hvilket giver dårlig kondition og forværrer åndenøden yderligere.

I Danmark er rygning den vigtigste årsag til udviklingen af KOL, og cirka 9 ud af 10 patienter med KOL er blevet syge af mange års tobaksrygning. Nogle kan dog også få sygdommen på grund af udsættelse for andre lungeskadelige stoffer – for eksempel på deres arbejdsplads – typisk på grund af røg og/eller støv – og nogle patienter, som har svær og kronisk astma, kan få symptomer, som ligner symptomerne ved KOL.

Forløbet af KOL varierer og afhænger meget af, om man for eksempel lykkes med at holde op med at ryge. Hvis man lykkes med et rygestop, inden lungefunktionen bliver alt for nedsat, vil prognosen som regel være god. Hvis man ikke kan holde op med at ryge, vil sygdommen forværres gradvist, og man kan ende med at dø som følge af KOL.

Foruden rygestop er fysisk træning, forebyggende influenza-vaccination og medicinsk behandling med inhalationsmedicin vigtig for, hvordan man har det, som patient med KOL. Inhalationsmedicinen, som man suger ned i lungerne, kan hjælpe på åndenøden og nedsætte risikoen for at man får opblussen i sygdommen. Man skal helst undgå at få opblussen i sygdommen, da det kan resultere i, at man bliver nødt til at komme på sygehuset for at få behandling – eller i værste fald, at man dør.

Fysisk træning er også meget vigtig og kan modvirke muskelsvækkelsen. Kombinationen af træning og inhalationsmedicin kan bevirke, at man får stærkere muskler og derfor bedre kan holde til at træne og være fysisk aktiv.

Ud fra befolkningsundersøgelser skønner man, at der i Danmark findes cirka 400.000 mennesker med KOL; men kun cirka 100.000 får medicin for KOL. En af årsagerne til, at der ikke er flere, der er i behandling for KOL, er, at sygdommen tit opdages sent, fordi symptomerne udvikler sig langsomt og snigende. I starten af sygdommen føler man kun lette eller svage symptomer, som eksempelvis morgenhoste eller let besværet vejrtrækning og mild grad af forpustethed, når man anstrenger sig.

Personer med KOL kan lade sig snyde af symptomerne og tro, at de blot bliver forpustede på grund af dårlig kondition, at de ryger/har røget, eller at de bliver ældre, ligesom lægen kan blive snydt af den langsomme udvikling. Jo før sygdommen opdages – jo bedre. Man kan nemlig ikke reparere de skader, der er sket på lungerne, og det begrænser derfor behandlingsmulighederne, når man opdages sent i sygdomsforløbet

Hvorfor får man KOL?

  • Rygning er den væsentligste årsag til KOL. Sværhedsgraden af sygdommen afhænger af, hvor meget og hvor længe man har røget; men nogle mennesker er mere følsomme for tobakkens skadelige indholdsstoffer, mens andre bedre kan tåle dem og kan holde til at ryge mere, inden de bliver syge. Man regner med at mindst halvdelen af alle rygere udvikler KOL – halvdelen af disse får KOL i svær grad.
  • Uden- og indendørs luftforurening kan forværre KOL. I U-lande ser man ikke sjældent at kvinder, der laver mad i køkkener uden udluftning – typisk over åben ild – udvikler KOL på den baggrund. Samtidig får de børn, som de typisk passer indenfor, mens de laver mad, også luftvejsproblemer.
  • Personer som helt eller delvist mangler det enzym, som er med til at danne en beskyttende hinde mod skadelige stoffer i lungerne, og som kaldes Alfa1-antitrypsin, har betydeligt forhøjet risiko for at udvikle KOL, hvis de ryger eller udsættes for andre lungeskadelige stoffer/påvirkninger. Deres lungeblærer/alveoler nedbrydes og ødelægges permanent, hvilket fører til emfysem – populært kaldet “store lunger”. Alfa1-antitrypsin-mangel er arveligt og forholdsvis sjældent, men man skønner, at op mod 1.000 danskere har sygdommen.

Hvordan føles KOL?

  • Hoste, som kan være daglig – typisk om morgenen.
  • Kortåndethed/forpustethed, som især viser sig ved fysisk anstrengelse.
  • Opspyt af slim fra lungerne der er tykt og svært at hoste op.
  • Træthed og svage muskler.

Læs mere: Symptomer på KOL

Hvordan finder lægen ud af, om man har KOL?

En del forskellige lunge- og hjertesygdomme kan give symptomer, som ligner dem, man ser ved KOL. En lungefunktionsundersøgelse (spirometri eller pusteprøve) er absolut nødvendig for at kunne påvise og stille diagnosen KOL. Røntgenundersøgelser, hjerte-elektrokardiogram og blodprøver er også nødvendige for at finde ud af, hvad der er den væsentligste årsag til de symptomer, man har.

Læs mere: Sådan diagnosticeres KOL

Hvad kan man selv gøre?

KOL kan forebygges og behandles, men hvis der allerede er sket ødelæggelse og nedbrydning af lungevævet, kan KOL sygdommen ikke helbredes. Forskellige behandlinger og tiltag kan dog lette symptomerne betydeligt og hjælpe til at forebygge tilstødende problemer:

Læs mere: Sådan behandles KOL

Læs mere: Sådan foregår genoptræningen

  • Hvis man er ryger, er rygestop den vigtigste behandling. Ophører man i tide, vil sygdommens udvikling og forværring blive bremset.
  • Passiv rygning skal så vidt muligt undgås, ligesom røg fra brændeovne og levende lys kan være generende.
  • Hvis du bor i et område med meget luftforurening, skal du prøve at beskytte dig mod det.
  • Overvej at skifte job, hvis der er megen luftforurening eller røg og støv på din arbejdsplads.
  • Undgå pludselige temperaturskift og udsættelse for koldt, fugtigt vejr.
  • Brug hue om vinteren, da du på den måde nedsætter risiko for forkølelser, som kan udvikle sig til lungebetændelse og/eller opblussen i KOL-sygdommen
  • Hvis man har KOL, er det en rigtig god ide, at man bliver vaccineret mod influenza i oktober eller november måned hvert år, da det er med til at forhindre lungebetændelse og alvorlig svækkelse – særligt hvis man er 65 år eller ældre og/eller har KOL i svær grad.
  • Der findes en vaccine mod pneumokokker, der kan være relevant at overveje, hvis man har KOL – specielt hvis man er 65 år eller ældre og/eller har KOL i svær grad. Pneumokokker er en bakterie, der kan forårsage mellemørebetændelse, bihulebetændelse og lungebetændelse. Af mere alvorlig karakter, men heldigvis også mere sjældent, kan pneumokokker også forårsage blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis).

Læs mere om risikogrupper og tilskud i rapporten fra Statens Serum Institut.

Læs mere om KOL (RYGERLUNGER)

Sidst opdateret: 13.12.2017

Click here to add your own text