Konflikter og projektioner

Konflikter

“Mødet mellem to personligheder er som kontrakten imellem to kemiske væsker:
Hvis der er nogen reaktion, bliver de begge forvandlet”

Konflikter med dig selv – på den ene side og på den anden side!
Du har sikkert ofte oplevet at været i konflikt med dig selv, det kan være særdeles belastende. Du kan have adskillige personligheder inde i dig selv. Disse personligheder kan skifte med lynets hast til stor forvirring for dig.

Hvad skal jeg vælge, skal jeg lytte til min indre kritiker eller skal jeg følge min
frihed og lade kritikeren blive hjemme? Skal jeg lytte til eventyreren eller til
administratoren? Måske er der flere stemmer med om buddet!

Konflikter med andre mennesker
Når du kommunikerer med andre mennesker sker der en energiudladning mellem
jer. I sender begge nonverbale signaler, som opfattes med hvert jeres indre
observeringssystem.

Dette tolkes af hver af jer på netop jeres egen måde ud fra det ”landkort”, som i hver især har bygget op gennem jeres liv indtil nu. Har du fx lært at ”en lille skiderik” er et kært kælenavn forstår du ikke at din modpart begynder at græde, når du kalder ham ”en lille skiderik”.
Jeres baggrund = landkort er forskellig.
Så opstår konflikterne, og den sårede part slår måske fra sig i afmagt, helt uden at forstå, at der kun ligger en kærlig gestus bag ordvalget.

Konfliktløsning handler om at finde de fælles områder, man kan blive enige om og gå ud derfra. Vi skal finde den positive hensigt bag enhver adfærd.

Den der ser alt for meget på det ydre, bliver usikker i det indre;

Projektioner

Et gammelt ordsprog siger:

”Du ser splinten i din brors øje, men ikke bjælken i dit eget”

Mennesker bruger ofte projektioner for at slippe for smerten i sig selv,
den fejl du ser i din partner, ven, eller veninde er meget ofte projektioner
af dig selv.
Dine egne skyggesider som du på den måde ser spejlet i den
anden. Det er ret tankevækkende, her er der noget at arbejde med for os
alle.
Når det er den anden, der har ”problemet”, så mærker vi det ikke så
meget og fralægger os derved også ethvert ansvar.

Men ansvaret er altid dit eget i dit liv!